Teamet i HAIRVÆRK består af 4 selvstændige frisører. CHRIZ er indehaver af salonen og sammen med Fru Strøm, Mia H og Charlotte udgør de 4 selvstændige frisører TEAM HAIRVÆRK.
Jo, jeg tror på at med ansvar og selvstændighed kommer kreativitet og teamwork. – Hvilket er lige nøjagtig DET, det handler om for mig i TEAM HAIRVÆRK. På denne måde, i en top moderne verden, en travl hverdag og en yderst krævende tid, kan vi alle kombinere karriere med vores familier og individuelle levevis, mens vi får det bedste ud af hinanden og os selv. En god forudsætning for smilende kreativitet og top performance på høj HAIRVÆRK plan. Jeg er stolt af, at huse tre så dygtige frisører, stolt af at kunne åbne døren for et team så faglig kompetent, stolt af at danne kreative rammer for en salon i altid udvikling. – hilsen Chriz.
I gennem tiderne og årene med Hairværk Vejle har vi opbygget en solid DNA. Vi har en miljøvenlig profil og denne bærer præg i vores dagligdag på salonen. Vi tænker over de spor vi sætter og har stor fokus på dette i vores arbejdsgang. Stolte, som vi er, er vi i 2022 blevet en del af VEJLES GRØNNE VALG, som de første frisører. Læs mere om hvad det betyder her Vejle’s grønne valg. Hos os bliver du mødt af os. Vores sted er bygget således op at der er plads og tid til dig. Den frisør du booker, vil være til stede fra start til slut under dit besøg i Hairværk.
